I morgen onsdag den 22. marts har menighedsrådet for Kvislemark-Fyrendal-Førslev Pastorat møde med biskop Peter Fischer-Møller om præstegården i Kvislemark. Det kan være en skæbnedag for den nu mere end 150 år gamle præstegård, som ligger midt i et af Næstved Kommunes udvalgte kulturmiljøer.

Menighedsrådet har siden sognepræsten i december 2013 måtte fraflytte præstegården på grund af omfattende skimmelsvamp, arbejdet for at bevare den karakteristiske præstegård og få den renoveret, så præsten kan flytte tilbage, og de kirkelige aktiviteter igen kan være med til at skabe et godt liv på landet for de 1700 sognebørn. Det skriver menighedsrådet for Kvislemark-Fyrendal-Førslev Pastorat i en pressemeddelelse.

Af de nødvendige 5 millioner kroner har menighedsrådet selv rejst mere end 4 millioner kroner. Renoveringsplanerne er klar, der har været afholdt licitation, og for at holde prisen, tidsplanen og komme i gang hurtigt ønsker menighedsrådet at låne de resterende midler i Stiftet.

Men Provstiudvalget har modsat sig projektet og ønsker i stedet præstegården nedlagt. Derfor er menighedsrådet gået til biskoppen for at få støtte til at sikre, at kirken på landet fortsat kan være den centrale medspiller i bestræbelserne for et godt liv på landet.

Det kræver mere og andet end nykalkede kirkebygninger, og for menighedsrådet er der ingen tvivl om, at den eksisterende præstegård er det naturlige samlingssted tæt på kirken, og den er samtidig et velegnet udgangspunkt for kirkens sociale indsats i lokalsamfundet.

Sagen er ikke blot et lokalt anliggende om et lille menighedsråd i et udkantsområde, men rejser samtidig spørgsmålet om, på hvilken måde Folkekirken bedst kan være med til at sikre livskvalitet, social forankring, dannelse og fællesskab i landdistrikterne.

For menighedsrådet i Kvislemark-Fyrendal-Førslev pastorat er der ingen tvivl: bevar Præstegården og den kulturhistoriske bygningsarv og fasthold en embedsbolig på landet, så præsten deler vilkår med menigheden og kan være et reelt aktiv i udviklingen af landdistrikterne.

– Der har været præstegård i Kvislemark siden midten af 1600-tallet, og det skal der fortsat være, for der er virkelig brug for den! Præstegården skal bare sættes i stand, så vi kan komme videre med vores kirkelige og sociale aktiviteter, slår menighedsrådets formand Anni Jakobsen fast.