Karrebæksminde

Skaderne ved Gavnøs forlis endnu ikke opgjort

Bøjeskibet Gavnø sank forleden i Karrebæk Fjord tæt på sejlrenden til Næstved Havn, efter at dets støtteben tirsdag var gået i baglås. Skaderne og omkostningerne ved uheldet er endnu ikke opgjort.

Formand for Næstved Havn, Venstres 1. viceborgmester Kristian Skov-Andersen fortæller til Sjællandske, at det ser ud til, at det var en række af uheldige omstændigheder, der førte til havariet.

– Jeg tror, at det var kølvandet, der fik den til at vælte, siger han.

I den periode, hvor Gavnø var ubemandet, sejlede to større skibe forbi, og derfor formoder man, at det er grunden, til, at Gavnø gik ned, men ingen har set det ske.

Kristian Skov-Andersen glæder sig over, at der ikke var folk ombord, så det kunne være gået meget værre.

Han mener ikke, at der er noget at bebrejde de folk, der forlod Gavnø for at hente værktøj til en reparation af de defekte støtteben.

Kristian Skov-Andersen vil dog have undersøgt, om procedurerne er, som de skal være, eller om  noget skal ændres på baggrund af tirsdagens hændelse.

Kommentarer