Sjælland får 6,4 mio. kr. til kystaktiviteter
12 syddanske initiativer får del i ekstra kystmillioner
90 moderne sheltere rundt om Fyn og nye sauna og omklædning til vinterbadere ved Kolding fjord. De har fået hver en million kroner og er to af de 13 initiativer i Region Syddanmark, der netop har fået del i Nordea-fondens kystpulje.
I alt uddeler fonden 29,2 millioner kroner, og det er 4,2 millioner mere end planlagt.
Assens Kommune vil styrke mulighederne for naturoplevelse i den fynske kystnatur blandt andet via 90 moderne sheltere fordelt på 35 blå støttepunkter med 7-10 km afstand rundt om Fyn.
I Kolding vil vinterbadeforeningen ’Hop i fjorden’ etablere sauna- og omklædningsfaciliteter ved Lyshøj Fjordbad i Kolding Fjord. Formålet er at løfte fællesskabet ind i nye rammer og imødekomme den stigende interesse for vinterbadning.
Fælles for de to kystinitiativer er at de netop er tildelt hver en million kroner til at realiseret projekterne fra Nordea-fondens kystpulje.
Også foreningen Bådebyggeriet i Faaborg er tilgodeset i arbejdet med at styrke ‘den blå dannelse’ i området og skabe en stærk, maritim aktivitetskultur båret af frivillige og lokale.
Formand for foreningen Søren Lysemose, siger at støtten på 375.000 kroner er afgørende
”Det betyder alt. Havde vi ikke opnået støtte fra Nordea-fonden havde vi aldrig kunne realisere projektet – så vi er meget ydmyg og taknemmelige. Nu kan vi skabe et helt fantastisk tilbud til vores lokalområde med kystnære aktiviteter, og det vil helt klart betyde vi rykker endnu tætter sammen i vores lokalsamfund,” siger Søren Lysemose.
I alt 12 kystinitiativer i Region Syddanmark har modtaget støtte.
Ekstra millioner i puljen
At de danske kyster er mere end klar til nye lokale initiativer dokumenteres af et overvældende stort antal ansøgninger til anden og sidste uddelingsrunde af fondens kystpulje.
Med 208 ansøgninger modtog fonden mere end dobbelt så mange ansøgninger som i første runde, og det får fonden til at lægge ekstra 4,2 millioner kroner kyst-puljen.
”Det var ganske enkelt meget vanskeligt at vælge fra. Ansøgningerne emmede af engagement og vi kunne næsten mærke, hvordan lokale ildsjæle brænder efter at komme i gang ude ved kysterne. Derfor besluttede vi helt ekstraordinært at sprænge puljens loft med sætte ekstra 4,2 millioner kroner af,” fortæller Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen.
I alt ender Nordea-fonden med at fordele 29,2 millioner kroner til 65 kystaktiviteter i hele landet i anden og sidste uddelingsrunde af fondens kyst-pulje.
I alt har fonden modtaget 308 ansøgninger i løbet af to ansøgningsrunder. Af dem har samlet 115 kystaktiviteter fået støtte for i alt 54,7 millioner kroner.
Om Nordea-fonden:
Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Hvert år uddeler fonden ca. 500 mio. kr. til projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Fonden uddeler også legater til studieophold i udlandet og tilbyder legatboliger til internationale kapaciteter. Se mere på nordea-fonden.dk
Fakta om kystpuljen:
Nordea-fonden har øremærket 50 mio. kroner til aktiviteter langs landets kyster. Fonden har i alt modtaget 308 ansøgninger, og uddeler i alt 54,7 mio. kroner. til 115 projekter.
65 af disse har netop modtaget tilsagn om støtte for i alt 29,2 mio. kroner. I september modtog 50 projekter i alt 25,5 mio. kroner i støtte.
Kommentarer