Debat og politik

Sikke noget L..T

Af Mikkel Agerskov Jørgensen, Kandidat KV21, Venstre

Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.

Sådan lød det fra daværende statsminister Poul Schlüter. I Næstveds natur er det dog desværre ikke rigtigt. Før har jeg spadseret rundt i de mange skønne naturarealer, som vi har i kommunen. Synet er hver gang det samme; høm høm poser og alment affald.

Det er et trist syn og det kan vi ikke være bekendt.

Selvfølgelig er det også træls, hvis det flyder med efterladenskaber fra hunden, men det er trods alt nedbrydeligt i naturen modsat plastikken.

Når vi samtidig tænker på, at vi lever i en tid hvor miljøet lider som aldrig før, så er det en ganske uacceptabel opførsel.

Dog har jeg lagt mærke til, som hundeejer, at antallet af skraldespande i kommunen er begrænset.

Det retfærdiggør ikke deponeringen af affald, men et skridt i den rigtige retning kunne være bedre adfærd og flere skraldespande.

Det kan ikke være rigtigt at det næsten skal være en ørkenvandring for at komme af med dit affald.

Det skal der gøres noget ved.

I Det Næste Næstved skal det kunne være muligt at komme til en skraldespand.

Kommentarer