Sigtet for narkokørsel havde ulovlige stoffer
Politiet standsede onsdag klokken 17.35 en 42-årig mand fra Næstved, der kom kørende på Kildemarksvej i Næstved.
Den 42-årige lugtede af hash, og han indrømmede da også, at han havde røget kort forinden. Det viste sig, at den 42-årige ikke havde noget kørekort, så han blev anholdt og sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden.
Ved en undersøgelse af den anholdte fandt politibetjentene 4,7 gram kokain i små poser, og ved en efterfølgende ransagning på hans bopæl blev der fundet 12 små poser med i alt 38 gram hash.
Han blev herefter også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Efter at den 42-årige var blevet afhørt, og der var taget en blodprøve, blev han løsladt igen klokken 19.17.
Kommentarer