Serie af indbrud i weekenden
Indbrudstyve har i weekenden været på spil på tre adresser i Næstved. I tidsrummet mellem torsdag kl. 15 og søndag kl. 14.50 har der været indbrud i et hus på Anemonevej. Udbyttet er endnu ikke opgjort.
To huse på Trettenstykkerne i Næstved har desuden haft ubudne gæster. Det ene indbrud er begået i tidsrummet mellem lørdag kl. 12.30 og søndag kl. 2.37, mens det andet hus har haft indbrud søndag kl. 2.01. Udbyttet ved de to sidstnævnte indbrud er heller ikke endelig opgjort.
Kommentarer