Næstved By

Senobis og Euro Outlets har gæld på 40 millioner

Euro-Outlets og Senobis, der onsdag blev erklæret konkurs ved Retten i Næstved skylder vareleverandører omkring 10 mio. kroner og nogenlunde samme beløb til banker. Derudover er der en stor mellemregning med den grønlandske samarbejdspartner. Det oplyser Sjællandske.

Det er altså ikke småpenge, som Gazellevinderen Senobis og søsterselskabet Euro-Outlets skylder væk. Advokaten, som tager sig af konkursboerne, har nu en smule overblik over den komplekse og omfattende sag.

Vurderingen lyder på, at selskaberne skylder omkring 10 mio. kroner til leverandører af varer og nogenlunde samme beløb til bankerne, skriver Sjællandske. Dertil kommer en stor mellemregning med KNI, i fordums tid kendt som KGH (Den Kongelige Grønlandske Handel), som sammen med Senobis ejer selskabet Pitsaasut, der sælger non-food varer i butikker på Grønland.

Ifølge KNI har de 20 mio. kroner til gode hos Senobis for varer, som blev sendt retur, da de ikke kunne sælges i Grønland.

Kommentarer