Karrebæksminde

Sej og sart

Ulla Faber fylder 60 år onsdag den 30. januar.

Få brænder mere for musik og teater end Ulla Faber. Og få er så markant et bevis på, at det kan føre til gode resultater og toppe formidabelt undervejs, når passionen og evnerne følges.

Senest førte det til en bragende succes med forestillingen Evita i Arena Næstved og derefter fulgte Bølle-Bob også i Arenaen.

Efter Ulla Faber er indtrådt som formand for Kultur- og Aktivitets udvalget i Karrebæk Sogns Menighedsråd, er det er der, hun fortrinsvis vil lægge sine kræfter i fremtiden. Det er ikke noget dårligt valg at tilknytte Ulla Faber.

Med en baggrund som sygeplejerske i en årrække, har hun foruden en stor kunstnerisk baggrund desuden den menneskelige.
Ulla Fabers søn, Phillip, som hele landet kender, havde i begyndelsen af sin karriere som barneskuespiller på bl.a. Folketeateret følgeskab af mor.
Senere fulgte Ulla Faber ham til talrige arrangementer på teatre over det meste af landet.

Det blev inspiration til Ulla Fabers karriere som koncertarrangør i 1997, hvilket førte til formidabel succes med musicalen, Les Miserable. Den blev for første gang i verden opført i en koncertversion, og det fandt sted i Gisselfeld Slots Park. Derefter fulgte koncertudgaven af Evita på Knuthenborg i samarbejde med lensgreve Adam Knuth og til mange travle år som koncertarrangør, hvor Ulla Faber boede i København.

Læs også: Ulla Faber gjorde det umulige muligt

Selvom afstanden er blevet længere til Ullas tre drenge og dermed også til barnebarnet August, har hun været glad for at flytte tilbage til Sydsjælland, hvor Ulla Faber kom til verden for 60 år siden.

Der er reception på dagen, den 30. januar, fra klokken 14 -18 i Sognehuset Bethesda (lige overfor kirken) Kirkebakken 7, 4736 Karrebæksminde.

Kommentarer