Næstved By

Segways stjålet – pas på hæleri

politibil

En håndfuld Segways og nogle el-løbehjul er blevet stjålet fra en bygning på Åderupvej i Næstved.

Tyveriet er sket mellem søndag klokken 12 og mandag klokken 8.30. Politiet hører gerne fra folk, der kan have set noget eller ellers har oplysninger om tyveriet. Samtidig opfordrer politiet til at være meget opmærksom, hvis man får tilbudt fx en Segway eller et el-løbehjul til spotpris.

Du bærer i øvrigt selv ansvaret for, at du ikke køber stjålne varer, og derfor er det vigtigt, at man sikrer sig de rigtige oplysninger om varen, så man ikke risikerer at blive sigtet for hæleri. Spørg fx efter de originale kvitteringer eller prøv at få at vide, hvor varen kommer fra. Få altid en kvittering og legitimation med navn og adresse på sælgeren.

Er du i tvivl, eller er der noget, som virker mærkeligt ved handlen, så kontakt politiet.

 

Kommentarer