Næstved By

Sct Peders kirke tilbyder igen Drop-in-dåb

Drop-in-dåb i Sct Peders kirke i Næstved 2019.

Et grønt banner blafrede i vinden foran den store flotte Sct Peders Kirke. Det var en lørdag formiddag i november. To lanterner lyste på trappen foran døren til kirken. Indenfor stod et hold af forventningsfulde præster klar til at døbe dem, som af en eller anden grund aldrig var blevet døbt. Midtergangen i kirken var fuld af mennesker helt op til alteret i kø for at blive døbt. Nogle kom alene, og andre havde den nærmeste familie omkring sig. Der blev leet. Der blev snakket. Der var øjeblikke af stilhed. Der var enkelte tårer. Der var lykønskning og et glas cava inden alle igen gik hver til sit ud i en ganske almindelig lørdag i november.

Det er aldrig for sent at blive døbt. En dyr fest er ikke nødvendig. Det behøver ikke at være under søndagens højmesse, hvor alles blikke hviler på dig. Det spiller ingen rolle, om du er 9 eller 85 år gammel.

Igen i år tilbyder de Drop-in-dåb i Sct Peders Kirke i Næstved.

Lørdag den 9. november kl 10-13

Kommentarer