Scarlet Pleasure klar til Grøn Koncert
Hittrioen Scarlet Pleasure vil gøre Rasmus Seebach selskab på årets Grøn Koncert, der også gæster Næstved. Scarlet Pleasure er nemlig det andet offentliggjorte navn til den populære koncertturné, der bevæger sig igennem sommer-Danmark fra den 20. til den 30. juli.
Gruppen, der tidligere har optrådt på Roskilde Festivals legendariske Orange Scene, er kendt for hits som “Heat” og “Windy”. Foruden forsanger Emil Goll består trioen også af trommeslager Joachim Dencker og bassist Alexander Malone.
Emil Goll, glæder sig til at spille for de feststemte danskere.
– Det bedste ved at komme ud og spille på Grøn bliver at opleve det fællesskab, som vi har hørt så meget om. Både artisterne imellem, men også med de frivillige, fortæller Goll og fortsætter:
– Der kommer ligesom en hold-spirit, og man gør det for noget, der er større end én selv, siger han med henvisning til, at overskuddet går til Muskelsvindfonden.
Grøn Koncert rammer Næstved den 29. juli.
Kommentarer