Saunabrand i Næstved Roklub
Det blev til en noget af en dramatisk tur under bruseren for de personer, som søndag formiddag efter badet havde planlagt at skulle en tur i sauna i Roklubbens lokaler på Kanalvej i Næstved. For kort tid efter, at saunaen var tændt, stod hele rummet, som var af træ, i flammer.
Midt- og Sydsjællands brand & Redning i Næstved fik alarmen klokken 10,58 om bygningsbrand og var forberedt på, at hele bygningen stod i flammer.Meldingen lød nemlig på, at ilden var ved at udvikle sig. Heldigvis ligger brandstationen kun få hundrede meter fra brandstedet. Derfor lykkedes det for et røgdykkerhold at begrænse ilden til selve saunaen, som så til gengæld udbrændte.
Efter at ilden var slukket, blev væggene i saunaen revet ned, for at være sikker på, at der ikke var skjulte lommer med ild. Det lykkedes alle at komme ud af bygningen uden at lide overlast.
Tekst & foto: Preben Madsen/Media Næstved.
Kommentarer