Kultur

Salon ORDLYD afholder kursus om Ditlevsen, Knausgård og Lind

Bliv klogere på Tove Ditlevsen, Linda Boström Knausgård og Cecilie Lind over tre kursusdage på Salon ORDLYD. Fremsendt fotocollage.

Tre onsdage i oktober og november afholder Salon ORDLYD, Rugvænget 4, Næstved et kursus, der tager udgangspunkt i tre markante kvindelige repræsentanter for genren autofiktion.

De tre forfattere er Tove Ditlevsen, Linda Boström Knausgård, der skriver om menneskets skrøbelige sind og Cecilie Lind, der skriver tæt på det levede liv, og som debuterede med bogen ”Ulven åd min eyliner”.

Tove Ditlevsen skrev autofiktion, længe før ordet var opfundet og brugte nærmest nådesløst sit eget liv i sit forfatterskab.

Kurset er for alle – også for dig, der ikke plejer at læse mange bøger.

Kursusdage: 25/10, 8/11 og 22/11 kl. 18 – 20

Underviser: cand.mag. Inge Ytte Olsen
Tilmelding og yderligere information: Næstved Aftenskole, tlf. 42 24 64 42 eller www.rugvænget4.dk

Kommentarer