Næstved By

Salg af stoffer

Foto: Arkiv

Politiet fik tirsdag klokken 22.33 en anmeldelse om, at der muligvis var nogen, der havde slået sig ned i en pavillon ved en privat beboelsesejendom.
Da politiet kom, så de to personer, der flygtede ud af pavillonens dør.
De blev dog hurtigt løbet op, og de blev begge anholdt klokken 22.45, sigtet for at begå indbrud.
Det var to mænd på henholdsvis 17 og 18 år, der begge var fra Næstved.
Den 18-årige viste sig desuden at have ni små poser på sig.
To med skunk, der blev kontrolvejet til 1,4 gram, og syv med hash, der vejede i alt 7,8 gram.
Han havde desuden en telefon og en del kontanter på sig, og da politiet senere ransagede hans hjem, fandt de desuden 38 små poser med i alt 40,8 gram cannabis, samt en frysepose med 3,8 gram skunk.
Den 18-årige blev derfor sigtet for at sælge stoffer.
Han blev løsladt igen klokken 04.56, mens den 17-årige blev løsladt klokken 03.14.

Kommentarer