Salg af hash
En patrulje var lørdag klokken 03.40 igennem Næstved Midtby. Her havde en vagt på en beværtning bemærket en mand, der gik rundt ude på gaden og med jævne mellemrum tog kontakt til de forbipasserende og tilbød euforiserende stoffer.
Politiet fandt hurtigt frem til manden, og det viste sig, at han havde fem små poser med noget hvidt pulver på sig, en telefon, en klump hash og et større kontantbeløb. Han blev derfor anholdt klokken 03.45 og sigtet for at sælge euforiserende stoffer.
Da politiet senere ransagede hans bopæl med en narkohund, fandt de desuden 103,8 gram hash og en digitalvægt. Det var en 42-årig mand fra Næstved. Han blev løsladt igen klokken 06.03.
Læs flere alarm 112 nyheder her.
Kommentarer