Næstved By

Sagen om Baltic Pipe kan ende i retten

– Vi håber ikke, at det her ender i en retssag. Men det kunne det godt.

Det siger Povl Fritzner, landmand og bestyrelsesformand i landboforeningens Gefion, til TV ØST efter mandag aftens stormøde i Herlufmagle Hallen om planerne om en gigantisk naturgasledning på tværs af Sjælland, der har skabt bekymring blandt flere landmænd

Her handlede mødet især om det økonomiske aspekt. For hvem skal betale, hvis gasledningen skal flytte, når først den er blevet gravet ned? Landmændene siger Energinet, men Energinet siger pænt nej tak.

Spørgsmålet er, hvor langt landmændene vil gå. For lige nu er der en retssag i gang om noget lignende. Nemlig Kriegers Flak og den elledning, der er trukket gennem flere lodsejeres arealer.

– Vi ser lys ude i tunnelen og håber, at man opfører sig ordentligt og fornuftigt i den her sag, siger Povl Fritzner til TV ØST.

Det er det statslige Energinet og det polske selskab Gas-system, der står bag Baltic Pipe, hvor norsk naturgas skal transporteres fra Nordsøen til Polen – og dermed en stor gasledning på tværs af Danmark.

På Sjælland betyder det, at ledningen kommer til at gå fra Stillinge Strand i Slagelse Kommune til Faxe Ladeplads.

Kommentarer