Sæsonstart hos Fiskerlejet i Karrebæksminde
Fiskerlejet VinCafé i Karrebæksminde slår dørene op for en ny sæson Skærtorsdag kl. 13.00.
Pigerne i Fiskerlejet glæder sig til at se “gamle” som nye gæster, og de har gjort sig umage for at sammensætte et program, hvor der er lidt for enhver smag til gæster i alle aldre.
Musikprogrammet bliver meget varieret i år, lige fra skotsk/irsk folkemusik til kopibandet FedRock.dk
– Vi er rigtig glade for alle de aftaler, vi har fået i hus med musikere denne sæson – og her er det vigtigt at gøre opmærksom på, at kunstnerne i Fiskerlejet udelukkende honoreres af drikkepenge fra publikum, udtaler Maj-Britt Hansen
Der vil i denne sæson kunne tilbydes: Salsa for en 20’er, Qigong for en 20’er, mindfulness og masser af musik på terrassen.
Om søndagen vil Klaus Mac K igen stå for “Open Session”, der er en stor succes i Fiskerlejet.
Open Session er en tradition fra Irland og Skotland, hvor musikere og sangere mødes uforpligtende i et offentligt rum til glæde for både musikere og publikum.
På åbningsdagen vil der være “øl for en 20’er” fra kl. 13.00-16.00.
På åbningsdagen er der desuden ginsmagning med Hans Kamp fra GinScape, der lige har vundet guld til VM for den bedste gin.
Resten af påsken holder Fiskerlejet åbent fra kl. 13.00-17.00.
Kommentarer