Efterår med nyheder hos Living Yoga
Living Yoga i Riddergade starter sæsonen efterår 1. september 2018 med nye undervisere samt workshops på programmet.
Af Birgitte Grejsen Møs.
Living Yoga åbner op for yogahold for begyndere, hvor alle er i samme båd.
Så er man nysgerrig på, at opleve yogaens mangfoldighed, er man i tvivl om yoga er noget, hvor det er trygt for én at følges og mødes med andre nye, så er her chancen for at afprøve yogaens univers. Holdet starter den 1. september.
På et begynderforløb af 4 gange er der mulighed for at afprøve nogle af yogaens forskelligheder.
Yoga for begyndere er et forløb á 2 fredage og 2 lørdage, hvor man er i selskab med ligesindede, får mulighed for at kigge indenfor i yogaens verden og mærke på egen krop, hvilke fantastiske ting yoga kan gøre for ens velvære.
Efteråret byder også på workshops hvor der kommer 4 gæsteundervisere.
23. september kl. 10.00 – 13.00 er det Linda Clod Præstholm som afholder yin yoga workshop – Efterårets transformation – Yin Yoga for balance i kroppen.
Efteråret er en transformativ periode. Tiden er inde til at høste og transformere sommerens energi. I efteråret kan vi opleve følelsen af melankoli, som minder os om altings foranderlighed. Efterår er tiden til at høste, organisere, sætte grænser og kunne hvile i melankoli og sorg. Yang møder Yin (Yin i Yang) og den køligere luft og bladenes falmen minder os om kommende mørke og kolde tider. Hvis efterårets melankoli og sorg kan rummes, opstår naturligt den nærende selvomsorg. Med selvomsorg forstår vi, at holde os selv i balance, og vi forstår nødvendigheden af grænser og medfølelse.
Lørdag den 29. september kl. 9.00 – 13.00 “Forkæl dig selv fra top til tå, fra inderst til yderst” .
Det er Gry Hedegaaard, Tine Marcher og Anne Thurison, der skruer op for den indre ro, sundhed og lækkerhed med 4 timers kombineret yoga, ernæringsterapi og faceyoga.
Kom alene eller tag en veninde under armen og nyd en pause fra hverdagens stress og jag, hvor man kommer helt ned i gear.
Følg Living Yoga på deres Facebook side her hvor du kan finde alle de kommende events.
Living Yoga
Riddergade 1A, 2. sal.
4700 Næstved.
Kommentarer