Næstved By

Særlig indsats for udsatte unge uden uddannelse og job

Ny central pulje til en særlig beskæftigelsesindsats for 2019 er netop udmeldt og sætter i år fokus på indsatsen for udsatte unge.

Det helt overordnede formål med den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats er at støtte analyse-, samt forsøgs- og udviklingsprojekter, der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har netop udmeldt puljen efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret.

Beskæftigelsesrådet har besluttet, at der i år kan søges indenfor temaet: ”En styrket indsats for særlige grupper af udsatte unge”. Målgruppen er udsatte unge under 25 år, som ikke har taget en ungdomsuddannelse, og hverken er i uddannelse eller job.  Herunder udsatte unge med anden etnisk baggrund, unge med handicap og unge med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer.

Den samlede pulje for 2019 udgør 3,3 mio. kr. og ansøgningsfristen er den 4. februar 2019.

Kommentarer