Næstved By

Sådan sparer du på værkstedsregningerne

Næstvederne har fået flere biler i garagen, og det kan blive en dyr fornøjelse, når værkstedsregningerne skal betales. Heldigvis kan du selv gøre noget for at mindske udgifterne.

På bare fem år er antallet af folk i Næstved, der har to eller flere biler i garagen, steget med 19 procent. Det kan blive dyrt i værkstedsregninger – men ifølge lokal ekspert kan du ved hjælp af få tricks spare flere tusinde kroner.

 

Flere og flere indbyggere i Næstved nøjes ikke med en enkelt bil i garagen. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er antallet af familier i Næstved med to eller flere biler steget med 19,5 procent på bare fem år – og det betyder flere værkstedsudgifter.

 

Reparationer og serviceeftersyn kan rende op i mange tusinde kroner årligt, men faktisk er der en række ting, du som bilejer kan gøre for at spare på værkstedsregningerne.

 

– Det er uden tvivl en fordel for pengepungen, hvis man fikser nogle småting på bilen selv, fremfor at betale en fagmand for det. Det vigtigste er bare, at man ved, hvad man ikke skal pille ved, men her er internettet en stor hjælp, fortæller Jette Helt, der er varehuschef i Biltema i Næstved.

 

Fire tips til en billigere værkstedsregning

Jette Helt peger på fire tricks, der kan skrue værkstedsregningen i bund.

 

  1. Tjek olie regelmæssigt

Ofte skal bilen have genopfyldt olie mellem olieskift, og gør du ikke det, kan det blive dyrt på værksted. På en nyere bil kan det koste mange tusinde kroner, hvis den kører tør for olie, så tjek regelmæssigt, om der er nok – og fyld nyt på, hvis der mangler.

 

  1. Rens motoren

Vedligehold af motoren er vigtigt, for der samler sig affaldsstoffer på indmaden i bilen. Ved at tilsætte additiv til brændstoffet renser du motoren for affaldsstofferne, når du kører, og forlænger derved dens levetid. Tilsæt additiv mellem hver fjerde og sjette tankning.

 

  1. Lad batteriet op årligt

Det er en god idé at lade bilens batteri op en gang årligt. På køreture lades bilens batteri nemlig sjældent helt op, og derfor har den godt af at få en fuld opladning en gang i mellem – for eksempel natten over – med en såkaldt vedligeholdelseslader. Det forlænger levetiden.

 

  1. Skift selv filtre 

Mange værksteder tilbyder små serviceeftersyn, hvor de blandt andet tjekker pollenfiltre og luftfiltre, og det tager de gerne op mod to tusinde kroner for. Det kan du dog selv klare for langt under det halve, og dermed springe det lille servicetjek over. Er du i tvivl om, hvordan man gør, findes der masser af gode vejledninger online, for eksempel på Youtube.   

Kommentarer