Næstved By

Hårfarve-allergisk frisør med 2 saloner

Rikke Ernstpriis, indehaver af Salon Hårlok på Primulavej lader sig ikke kue af at have fået konstateret allergi mod hårfavningsprodukter m.m.

Skrevet af Birgitte Grejsen Møs. Redaktør

Allerede fra det øjeblik man træder ind af døren i Salon Hårlok på Primulavej bliver man mødt med et kæmpe smil, et frisk “hej”  og kaffekoppen bliver fyldt op. Salonens ejer Rikke Ernstpriis er i gang med at klippe en kunde, og Næstved Netavis sætter sig til rette i den bløde sofa, alt mens hyggesnakken fylder rummet. Salonen er tilknyttet privaten, så en hyggelig, rar og varm atmosfære rammer straks en.

Rikke er 24 år gammel men har, til trods for sin unge alder allerede været selvstændig i 3 år. Hun åbnede sin 1. salon på privatadressen i 2013 og allerede året efter åbnede hun salon i Faxe i 2014. Rikke bor sammen med sin kæreste Anders som arbejder i Jem & Fix.

– Så lidt handyman er han jo, siger Rikke med et glimt i øjet. Rikke har ikke børn – det ligger ikke lige i fremtidsplanerne.

– Jeg har allerede 2 børn, siger Rikke.

– Mine 2 saloner.

Alt kørte på skinner for Rikke, men på et tidspunkt fornemmer Rikke at der er noget galt. Hun får åndenød, får det fysisk dårligt og bliver let træt. Igennem en periode af 1/2 år bliver Rikke gennemtestet hos egen læge dog uden noget brugbart resultat.

Det er først da Rikke bliver tilbudt at at blive testet på Gentofte Sygehus at de finder frem til at Rikke er allergisk overfor alle farve- og afblegningspræparater. Det er så her at alle frisører straks vil smide saksen og kaste håndklædet i ringen. Men ikke Rikke.

– Jeg har fravalgt alt hvad der hedder farve og afblegning, fortæller Rikke mens en ny kunde sætter sig til rette i stolen.

– Det er ikke noget problem for mig eller for den sags skyld mine kunder, forsætter Rikke mens kunden tilføjer:

– Det er derfor jeg kommer hos Rikke. Jeg bor tæt på salonen og pga. en dårlig ryg har jeg gode og dårlige dage. Så på mine gode dage kan jeg hurtigt komme over til Rikke, som bare er fantastisk til at klippe mit hår. Hos Rikke kan man være sig selv, og man bliver ikke påduttet at nu skal man have lavet lysestriber eller farves for at holde de grå hår væk, fortæller kunden.

Og der er ingen tvivl om at Rikke kan sit håndværk. Rikke er fast tilknyttet som frisør og stylist til Næsbyholm Slot og Christel Winter, kendt fra TV3 `s udsendelsesrække: Købmænd på 1. klasse.

Rikke er nemlig både uddannet frisør og makeup stylist. Så hendes opgaver er mangfoldige og spænder lige fra bryllupper og gallafester  til kunden som ønsker “et nyt look”.

Rikkes allergi har bevirket at hun jo så kommer til at mangle den omsætning som almindelige frisører jo har. Men til det smiler Rikke og siger

– Det er derfor at jeg har 2 saloner, hvilket har flere fordele. Jeg er en selvstændig pige som godt kan lide at have ro om mig og min kunde. Ingen unødig snak og støj i min salon. Mine kunder er i centrum. Rikke forsætter:

– Som sparringspartner har jeg min kæreste Anders, som nogle gange lige må lægge øre til lidt brok fra mig, hvis jeg har haft en dårlig dag, eller andet. Og så er det det.

Jeg har ikke brug for andet i min hverdag for at fungere som selvstændig frisør, slutter Rikke smilende, og går i gang med at klippe kunden som sidder klar i stolen.

 

Kommentarer