Sådan behandles dit madaffald i Næstved
I Næstved ligger Affaldplus’ anlæg til behandling af madaffald. Anlæggets fornemste opgave er at fremstille ”pulp”, – en form for grød, der bruges til produktion af biogas og til sidst ender som gødning på markerne.
Før det når så langt, er madaffaldet blevet blendet med vand, og poser samt andet ikke-organisk materiale sorteret fra og transporteret ind på affaldsenergianlægget. Her bruges det, sammen med det øvrige restaffald, som brændsel og forvandles til el og fjernvarme.
Se videoen herunder og tag med på rundvisning i Affaldplus anlæg til madaffald. Du kan også læse mere om madaffald på Affaldplus´ hjemmeside.
Kommentarer