Debat og politik

Så er det slut- og tak

Jeg deltog forleden i mit sidste byrådsmøde i Næstved Byråd i det gamle byråd.

Og takker for at have fået lov til at være en del af Næstveds Kommunes udvíkling i 4 år.
Nu vil man måske spørge: hvad består det egentlig af det arbejde?

Udover de lidt lange og lidt kedelige byrådsmøder: Jo, så er der faktisk nok at se til.
jeg har -udover at være viceborgmester, været medlem af kulturudvalg, havnebestyrelse, økonomiudvalg, styregruppe for by- og havneudvikling, byggeudvalg for svømmehal og formand for Ensemble Storstrøm-og ind imellem aflastet borgmesterensom giftefoged…og meget mere.

Jeg har været privilegeret ved ikke at have et job ved siden af (udover mit lille frivillige fritidsjob som formand for middelalderfestivalen ”Næstveds søjler”, naturligvis.

Når jeg nu ikke mere (om en uges tid) mere kan smykke mig med byrådstitlen synes jeg godt at jeg kan tillade mig at takke for at der er nogen der ”gider” og oven i købet ofte, er på øretævernes holdeplads.
At være borgernes repræsentanter i styringen af byen,  når der skal prioriteres og ind i mellem  tages upopulære beslutninger.

Jeg er måske hildet, men jeg synes faktisk at der i den sidste periode (2017-2021) er nået mange resultater  med hele byrådet bag.

Der har naturligvis været bump på vejen (især her op til og efter valget), men overordnet så er Næstved Byråd et af de mere funktionelle af slagsen- og som en udenforstående iagttager bemærkede:
”Jeg tror faktisk at de kan lide hinanden.”

Det kan jeg skrive under på- så bliv ved med det i det nye Byråd-det giver pote for alle i det lange løb- samtidig med at I kæmper for jeres politiske mål.

Venlig hilsen

Klaus Eusebius Jakobsen

Gl. Skovridervej 4a,

4700 Næstved

Kommentarer