Rygskade stopper målmands karriere
Næstved: Målmanden fra Næstved Boldklub er tvunget til at lægge handskerne fra sig på grund af en skade i ryggen.
28-årige Rasmus Kurek kommer ikke til at spille fodbold på topplan mere, da ryggen ikke kan klare fodboldlivet længere, skriver klubben på deres hjemmeside.
– Det er meget vemodigt, at vi må imødekomme Rasmus Kureks ønske om at ophæve hans kontrakt, men vi har naturligvis forståelse for hans situation. Helbredet og førligheden kommer før fodbolden, siger Næstved Boldklubs sportschef Jesper Frisenholm.
Rasmus Kurek var ellers tilbage efter en længere skadespause. Men, efter flere lægebesøg må han lægge handskerne fra sig og indse, at ryggen ikke kan holde til det hårde fodboldliv mere.
Efter at have spillet i Ringsted, Nykøbing FC og Herlufsholm blev Rasmus Kurek hentet til Næstved Boldklub i vinterpausen.
Kommentarer