Russisk sangerinde gæster Næstved Musikskole
Næstved: Næstved Musikskole inviterer til koncert og foredrag med den russiske sangerinde Tatiana Kisselova Gudnæs.
Mandag den 10. oktober klokken 19.00 er der koncert og foredrag med den russiske sangerinde Tatiana Kisselova Gudnæs i Søjlesalen på Næstved Musikskole, Skellet 29 i Næstved.
Tatiana Kisselova Gudnæs er født i Ural, uddannet som sangerinde og pianist i Vladimir, og har boet i Danmark siden 1995. Hun vil synge et blandet repertoire, samt russiske sange samt fortælle om det at være udenlandsk sanger i Danmark.
Koncerten er arrangeret af Fladså Voksen Musik Aftenskole og Næstved Musik Aftenskole.
Billeterne koster 50 kroner og de kan bestilles på 27 51 96 12 eller på fladsaamusikskole@stofanet.dk eller købes på selve dagen fra klokken 18.30 hvor dørene åbnes.
Kommentarer