Rund fødselsdag: Klaus Nielsen fylder 50 år
Torsdag den 5. april fylder Bagermester Klaus Nielsen, Enø Bageri, 50 år.
Af Birgitte Grejsen Møs.
Klaus er en af de driftige selvstændige i Karrebæksminde, som med sit bageri gør det attraktivt at besøge den lille havneby, om det er sommer eller vinter.
Sidste skud på stammen er bygningen bag bageriet, som han har forvandlet til skønne ferielejligheder.
Til spørgsmålet om hvordan dagen skal fejres fortæller Klaus Nielsen,
– Jeg skal da på arbejde. Jeg har holdt fest for venner og familie, så for mig bliver det en hyggelig og rar arbejdsdag.
Men mon ikke der vil komme en hel del kunder og venner forbi Enø Bageri for at ønske Klaus tillykke med den runde fødselsdag.
Stort tillykke til Klaus fra Næstved Netavis.
Kommentarer