Rumlestriber og skilte er nu på plads i dødskrydset
43 timer efter sidste ulykke, så kort tid skulle der gå før dødskrydset i Haldagerlille blev sikret med rumlestriber og nye skilte. Næstved kommunes vejfolk gik fredag morgen i gang med at forlænge strækningen med fartbegrænsningen på 60 km/t med ca. 600 meter, så begrænsningen nu går forbi det farlige kryds.
Tekst of foto: Preben Madsen
Rumlestriberne som efter planen skulle etableres på begge tilkørselsvejene er også kommet på plads, de skal så advare om, at nu kommer man til en farlig udkørsel med ubetinget vigepligt, om det så hjælper vil kun tiden vise. Planen med fuld stop fra begge veje, er i denne omgang droppet.
De 60 km/t som de nye skilte skulle få farten ned på forbi krydset, havde ikke den store effekt. Den permanente opstillede fartmåler der står ca. 150 – 200 meter fra dødskrydset blinkede lystigt, de køretøjer der passerede inden for en 1½ times periode, overskred de fleste de 60 km/t, flere fik endda målt farten til både 80 og over 90 km/t. Dette selv om der samtidig er opsat midlertidige skilte på Skælskørvejen, med teksten uheldskryds.
Kommentarer