Næstved By

Rønnebæksholm afholder Sankthansaften

Rønnebæksholm afholder Sankthansaften, men i nye klæder, under trygge rammer i forhold Covid-19. Det bliver et fantastisk program, som inddrager kunsten og samler os til fællesskab og fællessange.

Til denne særlige Sankthansaften vil kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen lave to performances, som også er en indvielse af to skulpturer lavet af Lilibeth Cuenca Rasmussen. Med støtte fra Ny Carlsberg Fondet bliver Kunsthal Rønnebæksholms park beriget med værkerne ‘Prospherous Pal’ og ‘Cornucopia’.

Lotte Juul Petersen, Leder af Rønnebæksholm udtaler sig:
‘Vores nære og lokale fællesskab og større samfundsfællesskab er vigtigere end nogensinde før. Med dette Sankthans arrangement har det været væsentligt at skabe en tryg måde, hvorpå vi kan samles og stå sammen om kunsten og samhørighed.’

Lilibeth Cuenca Rasmussen vil i løbet af Sankthans dagen og aftenen nå ud til børn igennem skoleforløb, samarbejde med Talentskolens kunststuderende i selve performance og inddrage et voksent publikum på nye måder i parken.

Sankthansaften 2020 vil programmet være delt i to.
2. del af programmet – Sankthansaften special.

Anden del af Sankthansaften er en siddende begivenhed. Siddende i Rønnebæksholms park, vil Sankthansaften byde på taler af Linda Frederiksen, Kultur- og Demokratiudvalgets formand, og Christine Buhl Andersen, Ny Carlsbergfondets forkvinde.

Herefter vil kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen udføre en performance, og til sidst tænde små sankthansbål. Når bålene er tændt, vil vi afrunde aften med fællessange.

Kl. 18.45, Åbner for publikum, mulighed for at købe te, kaffe, kage og øl og vand
Kl.19.00-19.05, velkomst ved Lotte Juul Petersen, Leder af Rønnebæksholm
Kl.19.05-19.20, Tale, ved Linda Frederiksen, Formand for Kultur- og Demokratiudvalget
Kl.19.25-19.40, Tale, ved Christine Buhl Andersen, Forkvinde for Ny Carlsbergfondet
Kl.19.40-19.50, Intro til Lilibeth Cuenca Rasmussens skulpturer ved Lotte Juul Petersen
Kl.19.50-20.05, Lilibeth Cuenca Rasmussens performance Alt er kun til låns!
Kl.20.05-20.20, Bålene tændes af Lilibeth Cuenca Rasmussen
Kl.20.20-20.30, Fællessang med musik
Kl.20.30-21.00 Publikum sendes ud

OBS: Arrangementet er et siddende arrangement og kræver tilmeldning HER

Kreditering:
Værkerne er støttet og deponeret af Ny Carlsbergfondet. Selve Sankthans arrangementet og performance er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Tak til musikerne Bjarne Rasmussen og Lars Hastrup og til Talentskolens afdelingsleder Jette Ellgaard og kunststuderende Laurits Hem, Mikkel Bagger-Haustrøm, Carl-Johan Paulsen, Maria Krogh Mogensen og Josefine Sommer. Design af kostume: Sur le Chemin.

Kilde: Rønnebæksholm på Facebook.

Kommentarer