Næstved By

Røgdykkerhold til Sandsugeren Kronos

Foto: Preben Madsen

Det blev en lidt anderledes opgave for brandmændene fra brandstationen i Næstved, da de lørdag eftermiddag blev kaldt til en lidt speciel brand, for denne gang gik turen til det terrorsikrede område på Næstved Havn. Sandsugeren Kronos, der er hjemmehørende i Thorshavn, sejler i øjeblikket sammen med sandsugeren Mette Pan, og leverer store mængder af sømaterialer til havnen i Næstved.

Skrevet af Preben Madsen

En motor der driver maskinen, som pumper materialerne op fra havbunden, var i sommervarmen blevet overophedet og afgav en masse røg. Et røgdykkerhold måtte derfor en tur i maskinrummet på skibet, hvor det hurtigt lykkedes at få situationen under kontrol, den røgfyldte del af skibet blev luftet ud med en højtryksventilator. Om skibet kommer ud at sejle de næste par dage er nok tvivlsomt, da skaderne og årsagen til branden først skal udbedres.

Kommentarer