Næstved By

Den røde snor måtte klippes to gange hos Cafe Gadespejlet

Se billedserie

Borgmester Carsten Rasmussen måtte i gang med saksen hele 2 gange, da den røde silkesnor skulle klippes.

Af Birgitte Grejsen Møs.

Der var travlhed hos værtsparret på Cafe Gadespejlet, da gæsterne begyndte at ankomme til receptionen mandag lige over middag.

– Lige siden vi åbnede dørene har vi haft travlt. Både med spisende gæster her i cafe`n, men også med at forberede kransekage og champagne til receptionen, fortæller en glad René Holse til Næstved Netavis.

Borgmester Carsten Rasmussen ankom i højt humør lidt i kl. 13.00, for at holde en lille tale samt for at klippe silkesnoren til caféen. Den tidligere ejer kaldte stedet for Cafe 31, men nu er stedet tilbage i bybilledet som Cafe Gadespejlet.

Det var her at Carsten Rasmussen, ved en fejl fik erklæret til Cafe 31 for åben. Efter få sekunder brød latteren ud, og han måtte atter igang med saksen for at erklære Cafe Gadespejlet for genåben (se video).

Efter talen ankom det nye menukort med specialbud. Det var Mickey Heuser, indehaver af DMU Flyt der stod for at menukortet ankom sikkert og lige til tiden.

De populære værter Rene og Malene Holse kunne efterfølgende glæde sig over et stort fremmøde af gæster, og de er stolte over at borgmesteren var den første, der bestilte en frokost efter det nye menukort.

En dejlig dag på Cafe Gadespejlet.

Se videoen her:

Velkommen til Næstved og værtsparret fra Næstved Netavis.

Kommentarer