Røde Kors i Næstved og Fuglebjerg lukker alle aktiviteter og genbrugsbutikker
Vi lukker ned lokalt for at skrue op nationalt. På baggrund af de seneste udmeldinger og retningslinjer fra myndighederne i forbindelse med coronavirussen, har Røde Kors i Danmark besluttet at indstille alle aktiviteter og lukke genbrugsbutikker og skifte fokus til vores beredskabsindsats.
Grundet nye tiltag og retningslinjer fra myndighederne i forbindelse med coronavirussen, har Røde Kors i Næstved og Fuglebjerg valgt at lukke ned for alle aktiviteter. Det gælder alt fra besøgstjeneste og patientstøtter til familienetværk og integrationsarbejde.
Det gør Røde Kors for at tage et kollektivt ansvar for, at smitterisikoen reduceres. Røde Kors i Næstved og Fuglebjerg er hver dag i tæt kontakt med mange sårbare mennesker, og det er i høj grad dem og vores egne frivillige, vi vil beskytte.
Røde Kors har fokus på, i så vidt muligt omfang, at erstatte fysisk besøg mellem frivillige og personer, der har brug for støtte, med tryghedsopkald eller anden kontakt over telefon for at sikre nærvær og medmenneskelighed.
Derudover lukker samtlige af Røde Kors’ genbrugsbutikker også for at undgå unødig smitterisiko og for at følge myndighederne anbefalinger.
Hjælp til de, der må blive hjemme
Røde Kors har startet et hjælpe netværk, der vil hjælpe danskere, der ikke kan få løst daglige gøremål, fordi de er i karantæne. Enten fordi de allerede er smittet eller har været udsat for smittefare.
Hjælpen gives også til dem, der er i selvisolation, fordi de er nogle af dem, der er ekstra udsatte grundet deres helbred eller alder.
Røde Kors tager meget gerne imod henvendelser fra alle, der enten har brug for hjælp, eller alle dem, der har lyst og overskud til at hjælpe deres medmennesker.
Du kan kontakte Røde Kors på tlf. 3529 9660 eller læse mere på vores hjemmeside på rødekors.dk/corona/hjælp
Derudover støtter Røde Kors myndighederne i at bemande deres fælles hotline, hvor bekymrede danskere kan ringe ind med spørgsmål eller for at få yderligere information.
Kommentarer