Rock med kant og nærvær – Sebastian Wolf Band på Vershuset
![](https://naestvednetavis.dk/wp-content/uploads/sites/6/2025/02/PR-foto_Sebastian-Wolff.jpg)
Sebastian Wolff, der er guitarist, sanger og sangskriver i rockbandet Kellermensch, gæster Vershuset med band, hvor han går på scenen med sange, der ikke fandt plads i Kellermensch-repertoiret, samt sange fra bandets tre album i nye fortolkninger.
Sammen med Kellermensch har Sebastian Wolff turneret i det meste af Europa og høstet en masse ros fra publikum og anmeldere.
Med både bandets 2. album “Goliath” og 3. album “Capitulism” bevægede Sebastian Wolff sig, som sangskriver, tættere ind på kroppen med sange, som er smertefulde og personlige fortællinger.
Fortællinger, som har medvirket til at åbne Kellermensch op for et markant bredere publikum – et publikum, der på naturlig vis spænder fra Copenhell til Tønder Festival.
Mens Kellermensch fortsat lever i bedste velgående, udfordrer han nu sin sangskrivning og skaber et anderledes udtryk – alt sammen med Sebastians unikke og intense nærvær og lyrik helt i fokus.
Indholdsmæssigt bliver det alt fra sange, Sebastian har skrevet, der ikke fandt en plads i Kellermensch, til sange fra de tre Kellermensch-album i nye fortolkninger og sange af andre kunstnere, der har gjort et særligt indtryk.
Solo-projektet startede ud med singleudspillet “Swords of Damocles”, som førte videre til den første EP-udgivelse, der havde release i starten af dette år.
Oplev koncerten på Vershuset i Næstved lørdag den 15. februar klokken 21. Dørene åbnes klokken 20.
Forsalg og mere info: www.vershuset.dk
Kommentarer