Næstved By

Rico Lang har ventet halvt år på motorcykelkørekort

Næstved: Rico Lang fra Næstved har kørekort til bilen samt stort kørekort til lastbil. Men, da han ville tage motorcykelkørekort, blev det standset, da han har diabetes 2. Han har nu ventet 6 måneder på en tilladelse.

I foråret fik Rico Lang sit ønske om et gavekort til et motorcykelkørekort af sin kæreste. Men den drøm gik i stykker, da lægeattesten ikke var udfyldt godt nok, skriver DR Nyheder.

– Min lægeattest var åbenbart ikke udfyldt godt nok hos min egen læge, som gjorde, at politiet var nødt til at indhente flere oplysninger fra embedslægen, og sagen er nu sendt til vurdering hos Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Rico Lang til DR Nyheder.

Tilbage i 2004 fik Rico Lang konstateret diabetes 2. Han har sit blodsukker under kontrol, og spiser syv piller om dagen. Grundet sin diabetes, skal han til kørekortsfornyelse hver tredje år.

Selvom sagsbehandlingstiden har været lang, har Rico Lang ikke opgivet håbet og drømmen om at tage et motorcykelkørekort. Han har dog valgt at klage til Administrativt Center Øst, som står for udstedelse af kørekort, da han nu har ventet i seks måneder.

Kommentarer