Foredrag om revolutionsårene, Slesvig-Holsten og borgerkrigen 1848-51.

Efter de holstenske og slesvigske stænderforsamlinger havde været forsamlet i Rendsborgs Stadstheater d. 18. marts 1848 – og få dage efter udråbte en provisoriske regering i hertug-dømmerne – var man stærkt ophidsede i residensstaden København, og så det som et af tyskerne iscenesat forræderisk oprør. Et klart tyskfjendtligt billede befæstede en national fællesskabsfølelse, og inden måneden var omme rykkede den danske hær ind i Slesvig og drev den 9. april -48 ved Bov en slesvig-holstensk styrke på flugt efter krigens første slag i Den 1. Slesvigske Krig. Herefter besatte de danske tropper hele hertugdømmet ned til Dannevirke og Ejderen.

Denne magtdemonstration fik nu Det Tyske Forbund til at sende tropper til støtte for den slesvig-holstenske hær. Påskedag den 23. april 1848 besejrede de forenede preussiske og slesvig-holstenske styrker den danske hær ved Dannevirke og Slesvig by. De danske tropper måtte retirere til Als, og nu besatte preusserne til gengæld store dele af Jylland.
Vi ser nærmere på hele det politiske spil omkring Treårskrigen, Malmømødet i august -48, og dvæler ved Slaget ved Isted i juli 1850, der skulle blive borgerkrigens blodigste.

Læs mere her.