Restriktionerne forlænges til og med 7. februar
Smittesituationen i Danmark og udbredelsen af B.1.1.7 giver fortsat anledning til bekymring for en markant eskalering af samfundsmitten hen over vinteren.
De restriktioner, der oprindeligt gjaldt til 17. januar er blevet forlænget med til uger til 7. februar.
Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke til et pressemøde onsdag aften.
Det sker på baggrund af sekventerede stikprøve af positive coronaprøver. Her leder man særligt efter den britiske coronavariant B117.
– De viser, at B117 breder sig hurtigt i Danmark. Det er meget bekymrende, siger sundhedsministeren.
For fire dage siden var 134 danskere smittet med den britiske variant. Onsdag var tallet på 208. En stigning på 55 procent.
Disse restriktioner forlænges
Restriktionerne, der gjaldt til 17. januar, men nu gælder til 7. februar.
– Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer skal holdes lukket.
– Liberale serviceerhverv, hvor den nødvendige smitteforebyggende afstand ikke kan sikres, herunder frisører, massører, tatovører, køreskoler mv., skal ligeledes være lukket.
– Alle udvalgsvarebutikker, herunder butikker under 5000 m2, skal holde lukket.
– Folkeskoleelever, herunder SFO og klubtilbud, er hjemsendt. Det samme gør sig gældende for studerende på videregående uddannelser samt gymnasie-, efterskole-, kostskole- og højskoleelever.
– Serveringssteder, diskoteker og lignende er ligeledes lukket. Dog åben for take-away.
– Der vil fortsat være åbent i dagligvarebutikker/supermarkeder, apoteker og butikker med medicinsk udstyr.
– NY Kosmetiske klinikker skal fra 13. januar nu også lukke til 7. februar.
– Forsamlingsforbud på 5 mennesker.
– Afstandskravet på 2 meter i dagligvarebutikker og det offentlige rum.
Kilde: Sundhedsministeriet
Kommentarer