Renovering af Græshoppebroen
Fra den 7. september til den 4. oktober 2020 er broen lukket for biltrafik og gennemsejling. Det vil være muligt at passere broen til fods og på cykel.
Karrebæksmindebroen, som i daglig tale kaldes for Græshoppebroen, vil fra den 7. september til den 4. oktober 2020 (begge dage inkl.) være lukket for biltrafik og gennemsejling.
Det vil være muligt får gående, kørestole og cyklister at passere broen.
Græshoppebroen mellem Sjælland og Enø er i en sådan stand, at en større renovering er påkrævet.
Det er derfor politisk besluttet, at renoveringen skal udføres i efteråret 2020. Renoveringen omfatter al belægningen
på selve klapfaget, store dele af tilslutningsfagene på begge sider samt portalen og kontravægten.
For at kunne udføre arbejdet og opnå det bedst mulige resultat er det nødvendigt at lukke selve broen for al trafik i 4 uger.
Det vil dog være muligt at benytte den sidehængte gangbro til fods eller ved at trække sin cykel over, men man kan ikke komme med bil hverken til eller fra øen.
Vi har valgt at placere udførelsesperioden fra 7. september til 4. oktober 2020 (uge 37-40), som er uden for højsæsonen og efterårsferien, men inden vinteren og frosten sætter ind.
Vi håber, at I her har fået svar på nogle af jeres spørgsmål.
Ellers er I velkomne til at skrive til Center for Trafik og Ejendomme på cte@naestved.dk
Vi ved, at perioden kan betyde både besvær og ekstra planlægning, men vi håber, at vi kan få et godt og konstruktivt samarbejde, hvor vi
hjælper hinanden og gør hinanden klogere.
Kilde: Center for Trafik og Ejendomme, Næstved Kommune.
Kommentarer