Rejsegilde på Sparresholm
I december 2016 kom der endelig gang i genopbygningen af historiske renæssanceslot Sparresholm fra 1609, og tirsdag var der rejsegilde.
Tirsdag den 27. februar var der rejsegilde på historiske renæssanceslot Sparresholm, der nedbrændte den 20. juni 2013, fordi et lyn slog ned i hovedbygningen.
Genopbygningen af det over 400 år gamle gods, der ligger cirka 15 kilometer øst for Næstved, går langsomt men sikkert fremad. Slottet er stadig pakket fuldstændig ind i enorme plastmængder. Men inden under plastikken begynder hovedbygningen at tage form igen.
Læs også: Genopbygning af Sparresholm Gods går langsomt fremad
Byggeri til 100 millioner
Godsejer Thomas Garth-Grüner var godt forsikret, så genopbygningen bliver udført efter alle kunstens regler. Målet er, at det skal fremstå så originalt som muligt, og som det så ud før branden.
Det forventes, at det vil koste omkring 100 millioner kroner at få ført godset tilbage til sin oprindelige form.
Når genopbygningen er afsluttet, vil den sydsjællandske godsejer åbne dørene for offentligheden og holde et åbent hus-arrangement.
Man kan følge Sparresholm Gods på facebook.
Sparresholm er fredet i klasse A og ligger oven på to fortidsminder. Samtidigt har der ikke tidligere været foretaget en så omfattende rekonstruktion af et renæssanceslot i Danmark.
Det Særlige Bygningssyn, som er udpeget af Kulturministeriet skal rådgive i forbindelse med større restaureringsarbejder og byggeprojekter af mere principiel karakter på fredede bygninger
Kommentarer