Samfund

Region Sjælland oplever vækst i antallet af iværksættere

Hvert år siden 2012 er der kommet 4,4 nye virksomheder til i gennemsnit i Region Sjælland, og det begejstrer regionsrådsformand Jens Stenbæk (V).

Væksten blandt iværksættere giver også nye arbejdspladser, og i løbet af de sidste ti år har nye firmaer givet regionen hele 30.000 job, skriver TV ØST.

– Iværksættere er innovative og styrker konkurrencekraften. De mange nye iværksættere er et sundt tegn på, at vi både har et stærkt erhvervsliv, og at Region Sjælland i fremtiden kommer til at stå rigtig stærkt, siger Jens Stenbæk i en pressemeddelelse.

I 2015 kom der 2.700 nye virksomheder til i Region Sjælland, hvoraf en del af dem er inden for bygge- og anlægsbranchen.

Region Sjælland har et stort fokus på iværksættere, og har i den forbindelse etableret 12 vækstfabrikker.

Kommentarer