Regeringen giver ingen julegaver
Julen nærmer sig samtidig med at konsekvenserne af finanslovsaftalen for 2019 viser sig.
John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Tal fra Finansministeriet viser at folkepensionen i 2019 stiger med 200 kr. efter skat stigende til 1.850 kr. om 7 år.
En stigning på 200 kr. er ikke meget, når 56 pct. af landets pensionister med ældrecheck og øvrige tillæg, har en samlet årlig indkomst før skat mellem 156.000 kr. og 205.000 kr. Ved finanslovsaftalens indgåelse blev det nævnt, at der var tale om et reelt løft til pensionisterne.
Hvis 17 kr. om måneden er et reelt løft, kan jeg slet ikke forestille mig, hvad et mindre løft er. Julen 2018 bliver dermed ikke fejret med en stor julegave til landets dårligst stillede pensionister; enlige pensionister, der modtager fuld pensionsydelse og bor til leje.
På længere sigt er det gode ved aftalen dog, at folkepensionen følger lønudviklingen, så pensionisterne ikke mister købekraft.
Med ønske om en god jul til alle og et endnu bedre 2019.
Kommentarer