Redesign af tøj på listen i Udviklingshus Fuglebjerg
Fuglebjerg: UdviklingsHus Fuglebjerg arbejder i øjeblikket på et arrangement med en tekstilkunstner om redesign og genbrug af tøj.
I øjeblikket arbejder UdviklingsHus Fuglebjerg på et arrangement med en tekstilkunstner, hvor bæredygtighed er i højsædet. De har søgt om penge i Nordeafonden så arrangementet forhåbentligt kan blive til noget.
Læs også: Foredrag om permakultur i Udviklingshus Fuglebjerg
– Det er vigtigt for os, at der kan opstå fællesskaber, ikke kun i Fuglebjerg. Vi vil godt have de unge med, som er bevidste om, at vi skal passe på kloden, siger Kirsten Fonborg Hansen.
En gang om måneden er der cafémøde i udviklingshuset, hvor alle byens borgere kan komme med forslag og ideer. Det kan både være erhvervsrettet og noget, der er til gavn for lokalsamfundet.
UdviklingsHus Fuglebjerg har flere mødelokaler, som borgerne kan benytte.
Kommentarer