Næstved By

Red Barnet i Ringstedgade laver genbrugspakkekalender

Se billedserie

Genbrugspakkekalender hos Red Barnet er et nyt hyggeligt påfund hos Red Barnets butik i Ringstedgade i Næstved.

Der bliver julehygget i Red Barnets butik i Ringstedgade i Næstved. Butikken åbnede den 1. juli og er derfor stadig relativt ny i bybilledet. Men det er en rar og professionel butik at besøge og chefen, Christine Hald, brænder for at gøre butikken til et vigtigt element i Næstveds foreningsliv. Butikken bliver drevet af frivillige, selv ikke chefen får løn for sit arbejde i butikken.

I juletiden har nogle idé-rige sjæle i butikken fundet på at lave denne pakkekalender. Forskellige ting er blevet udvalgt og pakket ind med en kort beskrivelse af målgruppen for denne type gave. F.eks. kan der stå: dreng, 1-2 år. Hver dag er det medarbejdernes vigtige men hyggelige opgave at finde en modtager til dagens gave blandt dagens kunder.

Red Barnet er en frivillig forening der samler penge ind til børn i nød. Red barnets butik er en genbrugsbutik der sælger både tøj og legetøj. Butikken har adressen Ringstedgade 19A,st og har åben mandag til fredag klokken 10 til 17 og lørdag klokken 10 til 14.

 

Kommentarer