Næstved By

Rampen 12 kræver ikke miljøvurdering

Kommunen har vurderet projekt om at internt at genanvende ca 950 m3 forurenet jord til indbygning i forhøjet fundament i parkeringshus på Rampen 12, 4700 Næstved. Kommunen har afgjort at projektet ikke kræver miljøvurdering (tidligere kaldet VVM)

Næstved Kommune, Center for Trafik og Ejendomme ansøger om at genanvende ca 950 m3 forurenet jord til indbygning i forhøjet fundament i parkeringshus. Jorden genanvendes internt på Rampen 12 i Næstved, idet den stammer fra udgravning på grunden. Genanvendelsen kan ske, når øvrige tilladelser er opnået. Til genanvendelsen af den forurenede jord kræves der en tilladelse efter §19 i miljøbeskyttelsesloven. Tilladelsen forventes meddelt samtidig med denne afgørelse. De øvrige tilladelser, feks. byggetilladelse er allerede meddelt.

Enhver med retlig interesse kan klage over denne afgørelse til Planklagenævnet angående retlige forhold. Det kan for eksempel være, om kommunen har brugt de rigtige bestemmelser og udført vurderinger rigtigt. Klagen skal sendes gennem Nævnets klageportal. Der er adgang til klageportalen gennem www.nmkn.dk

Nævnet skal have modtaget klagen senest 4 uger fra annonceringen på hjemmesiden den 27. juli 2018 og frist for klage er dermed 24. august 2018. Det er en betingelse for nævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr på 900 kr. (privatpersoner) / 1800 kr. (erhverv og organisationer). Nævnet sender en opkrævning til klageren, efter klagen er registreret. Klager til Planklagenævnet har som udgangspunkt ikke opsættende virkning.

Kommentarer