Næstved By

PROFESSOREN OG GENBRUGSMASKINEN – komisk genbrugsteater lørdag d. 5. marts

Se billedserie

Skrevet af: Niels Grønne

Kom og se ”Dansk Rakkerpak & Faster Cools” humoristiske forestilling PROFESSOREN OG GENBRUGSMASKINEN om en distræt professor, der har sat sig for at løse alle vores affaldsproblemer – og ta’ endeligt dine forældre og bedsteforældre med!

Spillested: Dansk Rakkerpak & Faster Cools teatersal på Kulturcentret, Grønnegade 10, 4700 Næstved
Spilletider: lørdag d. 5. marts kl. 11
Billetter: Købes på www.billetten.dk. eller i billetkontoret, Grønnegade Kasernes Kulturcenter. Prisen er for alle kr.60 inkl. gebyr.
Varighed: ca. 1 time
Aldersgruppe: For de 5 – 12 årige og deres voksne

PROFESSOREN OG GENBRUGSMASKINEN er en oplysende, skør, musikalsk og bæredygtig forestilling med tekniske finurligheder, opbyggelig morale og en sprudlende Niels-Peter Kløft på scenen.
Professoren ved alt om genbrug og genanvendelse af affald og han demonstrerer stolt sin enestående genbrugsmaskine for publikum. Den kan genanvende både metal, papir, glas og plastic – ja, i princippet hvad som helst. Alt går fint lige indtil kaninen Albert, som professoren passer for sit barnebarn, tisser på ham og forsvinder ind i maskinen ….
Medvirkende: Niels-Peter Kløft
Instruktør: Niels Grønne
Manuskript: Grønne & Kløft

PROFESSOREN OG GENBRUGSMASKINEN er skabt med støtte fra – og i samarbejde med YderZonen, der er AffaldPlus’ unikke og eventyrlige formidlingscenter, hvor børn og unge fra de seks ejerkommuner kommer på besøg. Her spiller forestillingen stadigt regelmæssigt og forestillingen turnerer også i det ganske land. Lørdag d. 5. marts er første gang forestillingen kan ses på egnsteatrets egen ”hjemmebane” i Teatersalen på Kulturcentret.
Kom glad. Professoren er i topform!

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Niels Grønne fra S/I Dansk Rakkerpak & Faster Cool. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer