Prøv kræfter som livredder på Enø Strand
I børnepraktik hos LivredderPatruljen.
Den 7. juli kommer TrygFondens LivredderPatrulje forbi Enø Strand for at demonstrere, hvordan vi passer på os selv og hinanden, når vi opholder os ved og i vand. Alle børn og voksne er velkomne til at kigge forbi og høre om badesikkerhed og om arbejdet som livredder. Der er masser af livredderudstyr og mulighed for at løse sjove livredderopgaver, og med appen ”Livredder”, kan børnene øve sig i livredderdisciplinerne derhjemme både før og efter LivredderPatruljens besøg.
Der er aktiviteter for hele familien, når LivredderPatruljen besøger Enø Strand. Børnene får mulighed for at prøve livreddernes udstyr, og de kan også melde sig til Livreddertesten sammen med deres forældre, hvor de bl.a. skal padle på et rescue board, bjærge en person op fra vandet og give livreddende førstehjælp.
Læs mere her.
Kommentarer