Problemer med det nye tidsbestillingssystem i Næstved Kommune
Næstved Kommune indførte for et par uger siden et nyt tidsbestillingssystem, men alt er ikke gået helt som forventet i den spæde opstart.
Overgangen fra det gamle tidsbestillingssystem til det nye er ikke gået helt som planlagt, og det har givet flere dårlige oplevelser for personalet på Næstved Bibliotek og Borgerservice, skriver Sjællandske.
– Det har givet os så mange dårlige oplevelser. Det er den værste indførsel af nyt IT, jeg har været med til, siger biblioteks- og borgerservicechef, Karen Delfs, til Sjællandske.
Læs også: Nyt nummersystem på Borgerservice tages i brug i dag
Karen Delfs oplyser, at et af problemerne er, at borgere med en tid i det gamle system, ikke er blevet ordentligt overført til det nye system. Dobbeltbookinger og problemer med at logge ind har ligeledes været et problem.
Karen Delfs forventer, at det nye system snart fungerer optimalt – og så bliver det bedre for alle parter.
Kommentarer