Karrebæksminde

Pressemeddelelse: Fiskerlejet har fået nye ejere

Fiskerlejet Café og Livemusik i Karrebæksminde har fået nye ejere.

Det er kendte ansigter, der har overtaget den populære cafe`, der på sine blot 3 år har oparbejdet en god kundekreds. Thomas Hansen og Anders Cruckov, der sammen driver MarineEvent kan nu også kalde sig Caféejere.

Jeg er meget glad for, at det netop er disse to iværksættere, der er de nye ejere, udtaler Maj-britt Saabye Hansen. ”Så ved jeg at Fiskerlejet er i gode hænder, og fortsat vil udvikle sig med respekt for det omkringliggende område”.

Anders Cruckov fortæller: ”Maj-britt ansættes som daglig leder i cafeen, og MarineEvent vil drive Fiskerlejet videre i den ånd, som hidtil har gjort cafeen til en succes”. Vi er i fuld gang med at planlægge den kommende sæson, som præges af musik, dans, smagninger og hygge for cafeens gæster. Sidder du med et forslag til et event, er du velkommen til at sende det til fiskerlejet@fiskerlejet.com, og vi vil kigge på det.

Thomas Hansen, som er gift med Maj-britt, glæder sig over at hustruen stadig vil være frontfigur fremadrettet, og at personalestaben bliver udvidet. ”Hold øje med vores hjemmeside fiskerlejet.com eller på facebook, hvor vi i januar slår stillingsopslag op. Vi får brug for personale, både over og under 18 år, og ser frem til at afholde samtaler i februar måned”

Fiskerlejet slår dørene op til reception og åbningsfest skærtorsdag den 18. april 2019, hvor husorkesteret Ebert & Meder spiller op til dans.

Kommentarer