Næstved By

Pottemagergården færdig til oktober

14 luksuslejligheder med udsigt over den frilagte Suså står klar til indflytning til oktober.

Arbejdet med Pottemagergården, som opføres mellem Farvergade og Havnegade, er nu kommet så langt, at en kæmpekran er gået i gang med at løfte elementer på plads. I maj holdes der således rejsegilde på projektet.

Pottemagergården består af i alt 14 luksuslejligheder, som indrettes i tre sammenbyggede huse. Lejlighederne rummer 89 og 181 kvadratmeter, og i øjeblikket er otte af dem solgt og to er reserveret.

Læs også: Pottemagergården bliver færdig til tiden

Ifølge planen står boligerne færdige omkring 01. oktober, og der regner ejendomsmægler Kim Larsen fra BoligMægler Næstved, at alle lejligheder er solgt.

Undervejs i projektet er Pottemagergården blevet et halvt år forsinket, som blandt andet skyldes arkæologiske udgravninger, beton og kampesten på grunden. Desuden dukkede noget af en tidligere betonparkeringsplads op, da kælderen skulle graves ud, hvilket tog tid at fjerne.

STB Byg fra Vejle udfører byggearbejdet i totalentreprise.

Kommentarer