Næstved By

Portrætserie: Bagom din torvehandler.

Bettina Linder Henriksen er altid klar til en hyggelig snak eller en professionel vejledning når det drejer sig om fisk. Foto: Næstved Netavis.

Næstved Netavis bringer i disse uger artikler om de spændende personer, der uge efter uge står på Axeltorv i sne, regn og sol, for at sælge frugt og blomster fra deres små boder. Vi har allerede mødt Birthe Hansen, Axeltorvs yngste torvehandler Christina, Helle Kapler og Rikke Jensen. I denne uge møder vi Bettina Linder Henriksen.

 

Af Birgitte Grejsen Møs.

Navn: Bettina Linder Henriksen.
Uddannelse: Social- og sundhedsassistent.
Erhverv: Fiskehandler.
Alder: 48 år.

Civil status:
Lykkelig gift med fiskeren Søren Henriksen.
De er en lille fiskefamilie bestående af Søren, fisker på 47 år og Bettina fiskerkone. Sørens far og mor samt Bettina og Sørens søn laver også lidt hjemme i butikken.

Børn: En dejlig dreng på 15 år.

Fritidsinterresser:
Løber, går lange ture i skoven med hunden, hendes drivhus og lave noget med min familie. Hun svinger også guitaren en gang imellem med lidt sang.

Hvordan og hvornår startede du som sælger på Axeltorv:
Jeg startede med at sælge fisk på torvet fra vores kassebil. Jeg syntes, vi skulle sælge alle Sørens friskfangede fisk, i stedet for at være social- og sundhedsassistent, som jeg ellers også holdt af at være. Men når man godt kan lide at have med mennesker at gøre, og især at snakke med alle mulige mennesker, tog det om sig og vi købte en rigtig fiskevogn. Vi har nu solgt fisk i 18 år, og jeg elsker det, fortæller Bettina.

Artikel forsætter under foto:

En hyggelig snak over disken, mens de friske fisk på køl bliver betragtet og shoppet med hjem til middagsbordet. Foto: Næstved Netavis.

Hvornår er det sjovt/ mindre sjovt at stille din bod op.
Vi stiller altid op uanset vind og vejr, fisken skal frem som vi siger. Hver sin årstid har sin charme, udtaler Bettina.

Har du en sjov oplevelse/episode fra Axeltorv som du vil fortælle om:
Jeg synes der er mange gode oplevelser gennem tiden på torvet indbyrdes med de andre torvehandlere. Vi har stået her i så mange år sammen. Og ikke mindst med mine kunder som jeg elsker og har det så sjovt og hyggeligt med. De kender én, fordi at de handler her, og jeg har derfor kendt dem igennem mange år, så der bliver grinet og lavet sjov, men også snakket alvorligt og lyttet til hinanden. Det er dét jeg elsker.
Tidfredsstillelsen af at have bygget en stor fast kendt kundekreds op gennem årene er ubeskriveligt dejligt, forklarer Bettina.

Hvad er dine tanker om fremtidens salg på Axeltorv, og hvad tænker du vil kunne tiltrække flere kunder:

– Jeg håber, at der kunne komme lidt mere liv på torvet i form af flere handlende, for jo flere vi er jo flere kunder til torvehandlerne. Der er også begyndt at være lidt flere aktiviteter på torvet af forskellige slags, som jeg synes er positivt, også sjove spændende happenings om sommeren giver en rigtig god stemning på torvet. Mere af det tak, fortæller Bettina smilende.

Søren og Bettinas virksomhed:
– Vi har tre fiskekuttere, som henholdsvis ligger i Korsør (Storebælt), Gilleleje (Kattegat) og i  Dragør (Øresund). Vi er kystfiskere, vi fisker både med trawl, garn, ruser og kroge.
Det vi selv fanger af fisk er primært rødspætter, skrubber, isinger, pighvar, søtunger, torsk, jomfruhummere, ål,og fjordrejer. Alting bliver lavet helt fra bunden, som en rigtig gammeldaws fiskebutik, så der er travlhed i den lille fiskerfamilie. Der skal fanges, flås, skæres, ryges, steges, saltes osv. Mange kan ikke forstille sig hvor stort et arbejde det er, inden fiskevognen kan køre på torvet, forklarer Bettina.

– Fiskebilen holder tirsdag og fredag ved Sct. Jørgens parks butikcenter, samt onsdag eftermiddag på i Glumsø.
Derudover har vi jo også vores lille fiskebutik i Karrebæksminde. Det er basen for vores hjem, men samtidig også stedet hvor al forarbejde samt rygning af vores fisk foregår.
Der har vi jo så også åben 4 dage om ugen. Nemlig tirsdag, fredag, lørdag og søndag hele året rundt.

Dette var lidt om Hr. og Fru Fisk fra Karresbæksminde Seafood.

 Mød Bettina hver onsdag og lørdag formiddag på Axeltorv Næstved. 

Kommentarer