Portrætserie: Bagom din torvehandler
Næstved Netavis bringer i disse uger artikler om de spændende personer, der uge efter uge står på Axeltorv i sne, regn og sol, for at sælge frugt og blomster fra deres små boder. Vi har allerede mødt Birthe Hansen, Axeltorvs yngste torvehandler Christina, og Helle Kapler. I denne uge møder vi Rikke Jensen.
Af Birgitte Grejsen Møs.
Navn: Rikke Jensen – Næstved.
Uddannelse: pædagog og yogalærer
Job: Selvstændig sammen med kæresten i 18år.
Børn: et barn på 2 år .
Rikkes fritid: sit barn, løber, cykler, mediterer, veninder, mad, sundhed og psykologi.
Hvordan og hvornår startede du med salg på Axeltorv?
– Det er nu 1. år siden jeg selv startede op med salg på Axeltorv, men jeg har haft tilknytning til torvesalg i 8 år. Inden jeg startede op med min egen bod, har jeg hjulpet til hos nogle af de andre torvehandlere. Bl.a. i en periode med store personlige udfordringer såsom cancer, men jeg kom om på den anden side, og startede derfor op med min egen bod, fortæller Rikke Jensen
– Jeg kender torvet da jeg som barn kom her sammen med min mormor. Mine bedste forældre har stået på torvet og min tip oldefar har været med til at grave kælderen ud på torvet, fortsætter Rikke.
Bedste ved at være torvehandler:
– Jeg elsker mit arbejde. Det er mindre sjovt at stille op når det regner 10-20 onsdage i træk, men solskinsdagene overskygger regnvejrsdagene, og jeg går for det meste hjem med et smil på læben, forklarer Rikke.
Artikel forsætter under foto:
Hvordan ser Rikke fremtiden for Axeltorv?
– Mine tanker om torvet er at det kunne været dejlig at folk i Næstved ville komme forbi og bruge os noget mere. Vi har en masse at tilbyde bl.a. friske varer og god service. Men mangel på tid samt holdning til mad, gør alt svært pga. de ændringer der sker i vores samfund. Flere og flere vælger at shoppe på nettet eller i deres supermarked.
Mit håb er for Axeltorv i Næstved, at man vil få øjnene op for hvor hyggeligt det er at besøge os, og dermed gøre det mere interessant for flere standholdere at sælge fra byens centrum, afslutter Rikke.
Mød Rikke hver onsdag og lørdag formiddag på Axeltorv i Næstved.
Kommentarer