Politistation afspærret efter indlevering af mortergranat
Politistationen i Næstved var forleden afspærret i et helt døgn, efter at der i forbindelse med den landsomfattende frit lejde aktion for indlevering af ulovlige våben blev indleveret en mortergranat i ekspeditionen.
Politiet ønskede ikke at tage nogen chancer, og bygningen blev derfor afspærret, indtil Ammunitionsrydningstjenesten EOD mandag morgen fik fjernet granaten.
Heldigvis viste granaten sig at være af ældre dato og derfor ganske ufarlig.
Landsindsamlingen udløb lørdag, og der er både lokalt og på landsplan blevet indleveret et overraskende stort antal våben samt ammunition og sprængstoffer.
Kommentarer